Tina er opdigtet til den her artikel, men hun findes derude. Hun holder oplæg for over hundrede mennesker uden at ryste på hånden. Hun forhandler sin egen løn, tager ordet i mødelokalet og bliver igen og igen valgt til de svære opgaver.
Men når hun kommer hjem efter en dårlig dag, ringer hun ikke til nogen. Hvad skulle hun også sige? Alt går jo godt.
Det er tit sådan, jeg møder Tina første gang: succes på alle de målbare parametre og kaos indeni.
To ord, to forskellige ting
Selvtillid handler om, hvad du kan, altså tillid til dine evner og til, hvordan du klarer dig. Den er som regel knyttet til noget bestemt. Du har selvtillid på arbejdet, i køkkenet eller bag rattet.
Selvværd handler om, hvad du er værd, uanset hvad du kan, og uanset hvordan dagen gik.
Derfor kan man sagtens have meget af det ene og lidt af det andet, og det er forvirrende, både for en selv og for omgivelserne.
Træet
Når jeg forklarer forskellen for mine klienter, bruger jeg oftest et træ.
Kronen er din selvtillid: grenene, bladene og formen. Det er dine evner, dine færdigheder og din adfærd, alt det, andre kan se. Det er også kronen, folk kommenterer, både der hvor den er vokset stor, og der hvor en gren er skæv.
Rødderne er dit selvværd. Det er dine værdier og dine overbevisninger om, hvad du er værd, og hvad der skal til for at være god nok. Det er din fornemmelse af, hvem du er, og hvad du tror på om dig selv. Rødderne kan ingen se, og det er netop pointen.
Et træ kan have en imponerende krone og et rodnet, der aldrig fik lov at vokse sig dybt. Udefra ser det stærkt ud, og så længe vejret er stille, kan man ikke se forskel. Den viser sig først, når det blæser.
Hvorfor kronen ikke kan erstatte rødderne
Når de fleste har det svært med sig selv, arbejder de på kronen. De tager en uddannelse mere, tager på ferie, leverer lidt bedre og går efter titlen, huset eller formen. Det føles som en løsning, fordi det virker i et par dage. Anerkendelsen kommer, og der bliver stille indeni et øjeblik.
Men man kan ikke give rødderne næring gennem bladene.
Derfor flytter målstregen sig. Du når den og opdager, at følelsen af at være god nok holdt til onsdag, og så er der allerede noget nyt at nå. Hver gang bliver kronen en anelse større, mens rødderne står præcis, hvor de altid har stået.
En stor krone på et svagt rodnet er faktisk mere udsat. Jo mere du har bygget op, som kan tages fra dig, jo mere skal rødderne kunne holde, når noget går galt.
Sådan kender du forskel
Fire spørgsmål plejer at gøre det tydeligt:
Hvad sker der, når du fejler? Med selvtillid tænker du: “Det gik skidt.” Med lavt selvværd tænker du: “Jeg er noget skidt.” Det første er en vurdering af en opgave, det andet en dom over et menneske, nemlig dig selv.
Hvad gør ros ved dig? Lander den, eller har du forklaret den væk inden for ti sekunder? Et svagt rodnet sorterer alt fra, der ikke passer med det, du i forvejen tror om dig selv.
Kan du sige nej uden at forklare hvorfor? Det er rødderne, der afgør, om du synes, du har lov at fylde uden at levere noget til gengæld.
Hvem er du, når du ikke præsterer? Hvis det er svært at svare på, fx i ferien, på barsel eller under en sygemelding, er det et godt sted at begynde.
Hvordan jeg arbejder med det i praksis
Først finder vi ud af, hvad der blev plantet, og hvornår. Overbevisninger som “jeg skal være til nytte for at være god nok” eller “jeg må ikke være til besvær” har man sjældent selv fundet på. De blev en del af dig tidligt i livet, og dengang gav de mening. Når vi forstår, hvornår de blev plantet, kan vi undersøge og forløse dem og samtidig erstatte dem med overbevisninger, der holder bedre.
Vi arbejder med værdier og retning. Hvad er vigtigt for dig, uanset hvilke resultater det giver? For mange er spørgsmålet svært i starten, fordi retningen i årevis er blevet sat af, hvad andre forventede. Rødderne vokser, når du ved, hvad du står for.
Selvværd sidder ikke kun i det, du tænker om dig selv. Det sidder ofte også som en fornemmelse i kroppen, der blev lagt, længe før du havde ord for den, og den kan man ikke tale til rette. Derfor arbejder jeg neuroaffektivt og med compassion, så vi arbejder med nervesystemet og med den tone, du møder dig selv i, og ikke kun med argumenterne.
Vi ser også på den indre kritiker. Den fik engang sin rolle, fordi det føltes tryggere selv at finde fejlen, før andre gjorde det. Vi holder fast i den gode hensigt bag den og finder en mere konstruktiv måde at løse opgaven på.
Endelig bygger vi det nye op, før vi river det gamle ned. Mange er bange for at miste deres drivkraft, hvis de holder op med at være hårde ved sig selv, og den frygt skal tages alvorligt. Man fjerner ikke stilladset, før huset står, så vi forløser angsten og bygger ressourcer op undervejs.
Et forløb er typisk ti sessioner over fire til fem måneder. Rødderne er ikke udvoksede på den tid, men det er i den første vækstfase, at et nyt rodnet har brug for ekstra omsorg, hvis det skal kunne klare det, der kommer senere.
Når rødderne begynder at tage fat
Det, klienterne beskriver, er sjældent dramatisk. En fortalte, at hun stadig blev ked af det, når nogen var kølig over for hende, men nu varede det to timer i stedet for to uger. En anden oplevede for første gang i mange år, at hun kunne lægge afstand til tanken om, hvad kollegaerne mon tænkte om hende.
Sådan ser det ud, når rødderne bliver dybere. Vejret bliver ikke bedre, men træet står anderledes i det. Og kronen må gerne tabe blade om efteråret. Det gør træer.
Julie Bøgdal, cand.scient.san. og psykoterapeut MPF. Praksis i Aarhus, København og online.
