Jeg har haft stor glæde og gavn af mit forløb hos Julie. Jeg oplevede hende som en nærværende og tryghedsskabende terapeut, der gjorde vores samtaler til et lille åndehul. Jeg havde behov for et forløb med fokus på fremdrift, træning og handling, og jeg har følt, at Julie mødte mig i dette behov og planlagde vores samtaler derefter
Emilie, august 2024
Jeg har haft Julie som terapeut gennem 2 måneder. Julie lyttede til mig og mødte mig en forståelse, jeg aldrig har prøvet før. Jeg har fået værktøjer tilpasset præcis min situation til at håndtere min angst bedst muligt. Jeg har fået forskellige meditationer, åndedrætsøvelser og meget andet, som har hjulpet mig helt vildt. Jeg er taknemmelig for al den hjælp jeg har fået og jeg vil anbefale Julie til enhver tid. Tusind tak.
Julie, april 2024
Jeg har kun positivt at sige om mit forløb hos Julie. Jeg havde med det samme, under første samtale, en positiv følelse både energi- og kompetencemæssigt af at Julie vil være den rette til at hjælpe mig videre med de udfordringer jeg stod midt i. Dette fik jeg bekræftet i mit forløb.
Julie er super skarp til at spore sig ind på de udfordringer man står midt i, bl.a. via konkrete spørgsmål, som får én til at mærke efter og finde de rigtige svar inde i én selv. Mit forløb hos Julie bar præg af en kombination af den terapeutiske samtale og en række forskellige konkrete øvelser. Jeg oplevede øvelserne som super< virkningsfulde, hvor både ens psyke, krop samt hjernen rent neurologisk kom i spil. Et stort plus er ligeledes at Julie skriver referat under samtalerne, som gør at man kan være 100 % tilstede under sessionen. Man er i rigtig gode og kompetente hænder hos Julie - de bedste anbefalinger herfra.
Sylvester, juni 2024
Ad forskellige omveje endte jeg med at give mig selv lov til at blive inspireret af det, som
Julie kalder "Det ultimative selvkærlighedsforløb". Og den er god nok. Det var vores
fokuspunkt, og mit selvbillede blev grundlæggende ændret af at være med i det forløb. Når
man som jeg har levet snart 60 år med en hård dommer i overetagen, så er det ret
overvældende at jeg har lært at bære over med mig selv. Jeg har efterhånden været
igennem mange forløb (efter stress og sygemelding var der en masse oprydning i mig selv).
Noget af det jeg oplevede hos Julie, kendte jeg også fra før, andet var nyt for mig.
I forløbet var der flere øvelser med fokus på sansninger i kroppen, hvor forskellige tilstande
og følelser blev mere fysiske (placering i kroppen, form, farve osv.). Spændende møder med
sider af mig selv som fik et nyt perspektiv og nyt liv (og hvor jeg oplevede hvor hurtigt jeg
kunne gå fra fred og kærlighed til uro og fordømmelse). Men jeg kan ikke forklare hvordan
jeg kom fra A til B, måske Julie kan. Kan bare konstatere at jeg har lært at tænke kærligt om
mig selv. Jeg synes jeg er dejlig, og at livet er det hele værd. Det tror jeg faktisk ikke jeg har
kunnet sige før. Og mene og føle vel at mærke.
Uden at det på nogen måde går ud over empatien, så er Julie meget struktureret og styrede
forløbet med sikker hånd. Både undervejs i de enkelte sessioner, og med opfølgning og
referat, som jeg fik tilsendt bagefter. Det holdt processen i gang også mellem sessionerne.
Thomas Roswall, juni 2024
Det er med behandlere som med biler. Hver sin smag, men kvalitet fornægter sig bare ikke.
Jeg har prøvet mit inden for behandlere – fra den traditionelle og dygtige psykolog, over den givende kraniosakral terapi/healing, til den mere, for mig udfordrende, alternative behandlingsform med lyd og lignende . Alle har været gode for mig, men der har ikke været den forløsning, som jeg i bund og grund havde brug for.
Og så fik jeg anbefalet Julie af en rigtig god ven.
’Kan du hjælpe med at håndtere min vrede, behov for kontrol samt et dalende selvværd?” var min indgangsbøn. ”Jeg tænker godt, jeg kan hjælpe dig med terapi.” var Julies konservative og beherskede svar. For det viste sig lynhurtigt at være den rene form af jysk beskedenhed fra hendes side (nok nærmere egen ydmyg tilgang, og ønske om ikke at skabe for høje forventninger hos klienten).
Julie formåede i løbet af tre behandlinger at flytte mig mere i livet end nogen anden behandler (med al respekt og taknemmelighed til dem) havde gjort i mere end de to år, hvor jeg havde været i proces.
Hendes tilgang er, i min optik, meget målrettet, uden at jeg som klient føler mig begrænset; og helt konkret skabte hun to ’åbenbaringer’ for mig, som har været tæt på livsændrende.
Jeg er dybt taknemmelig for at have været hos Julie, og til andre med behov for at rette lys på specifikke temaer/udfordringer i deres liv, det være sig vrede, sorg, selvværd, jalousi eller lignende, kan jeg kun sig: Prøv Julie..!
Hun er bare dygtig, og man er tryg i hendes selskab.
Henrik - dec. 2022
Da jeg trådte ind af døren første gang, kunne jeg nærmest ikke engang sige hej, uden at begynde at græde… jeg var så presset mentalt, at jeg bogstaveligt talt følte jeg stod midt i en skov og drejede rundt om mig selv, uden nogen form for sti eller retning. Jeg var kollapset, midt i en livskrise og kunne ikke finde mit fodfæste… fyldt af sorg, vrede og frustration… og det kom ud gennem tårer og en følelses af ikke at kunne lide mig selv, ikke at være god nok… Jeg havde bare lyst til at forsvinde, rejse væk fra alt og alle…
Stille og roligt fik Julie hjulpet mig til at finde mit fodfæste igen, stoppe med at dreje rundt og opbygge noget ro. Det er sgu svært at forklare hvad hun gjorde, men gennem terapien hjalp hun mig med at finde ind til mig selv igen, fokuserer på det gode ved alt fra tårer, til handlinger og mål. I dag står jeg stærkere end nogensinde før, har fundet mit ideal, samt vigtigst af alt, så handler jeg efter det jeg ved er vigtigt… og den udvikling, havde jeg ikke haft, uden en så dygtig, udfordrende og nærværende terapuet som jeg havde i Julie. Og hun gør det med udgangspunkt i mig, mine værdier og min vej. TAK!
Daniel, 37 år - Horsens