Om julie

Julie har arbejdet som ergoterapeut, konsulent og underviser og har haft funktioner indenfor psykiatrien og det socialpsykiatriske område. Julie har nørdet indenfor det menneskelige sind i mere end 20 år, og har nu besluttet sig for samle al sin viden og erfaring i en psykoterapeutisk praksis. Julie har skabt concept⋆compassion, som er en banebrydende konceptuel tilgang til behandling og terapi, der baserer sig på videnskabeligt forankrede metoder og tilgang. 

 Concept⋆compassion er skabt til dig, der lever det perfekte liv, men hvor parforholdet, karrieren eller mere personlige problemer fylder i hovedet. Tanker og følelser du skammer dig over at have, eller som du ikke tillader dig selv at have. Concept⋆compassion imødekommer det moderne menneske, og hjælper med at skabe et indre fundament af mental sundhed og trivsel.   

De særlige ingredienser i concept⋆compassion er compassion og neuroplasticitet, der begge er kraftfulde allierede til at skabe positiv forandring for den enkelte. Concept⋆compassion tilstræber således at skabe en solid ramme for healing, velvære og personlig udvikling  – som at finde den perfekte smag af mental umami – den dybe, tilfredsstillende følelse af indre fred og forbindelse.

HVORFOR COMPASSION og NEUROPLASTICITET? 

Compassion og neuroplasticitet er to vigtige begreber i terapeutisk sammenhæng, da de ofte arbejder sammen for at fremme heling og personlig vækst.

Compassion refererer til evnen til at føle medfølelse for sig selv og andre. Det indebærer at anerkende lidelse og have et ønske om at lindre den. I min terapi spiller compassion en central rolle, fordi man ved at praktiserer selvcompassion, kan reducere selvkritik og negative tanker, hvilket skaber et mere støttende indre miljø. At give compassion til sig selv betyder at vise venlighed, forståelse og accept over for sig selv, især i svære tider. Det handler om at anerkende sine følelser og tanker uden at dømme sig selv hårdt, tilgive og anerkende sig selv og derved fremme en mere positiv selvopfattelse.

Neuroplasticitet beskriver hjernens evne til at ændre sig og tilpasse sig gennem livet. Vores hjerne består blandt andet af neurale netværk, der understøtter det vi tænker og føler om os selv og omverdenen – baseret på tidligere oplevelser og erfaringer. I terapeutisk sammenhæng er neuroplasticitet en kraftfuld allieret, da forandring i eksisterende neurale netværk kan ændres og nye neurale forbindelser etableres, hvilket giver dig en ønsket forandring i tankemønstre, følelser/tilstande og adfærd. 

Sammenfattende kan compassion og neuroplasticitet i terapi skabe en stærk platform for healing og vækst, hvilket giver dig mulighed for at overvinde udfordringer og leve et mere tilfredsstillende liv. 

Julie har selv gennemgået rejsen, og hun forstår, hvor udfordrende det kan være at tackle automatiserede tanker og følelser. Med sin personlige erfaring og den omfattende viden, hun har opbygget, er hun nu i stand til at dele sin indsigt og støtte andre i at finde en dybere forståelse af sig selv. 

Hun kan guide sine klienter i at navigere gennem deres egne indre kampe og hjælpe dem med at fastholde de positive forandringer, de ønsker at skabe. Julies dedikation til at hjælpe andre er en værdifuld ressource, der kan inspirere mange til at tage skridtene mod mental trivsel og glæde.

Hvis du gerne vil nørde med og læse mere om mine faglige kvalifikationer, kan du læse mit CV her.

Kærligst,
Julie
Psykoterapeut MPF, cand.scient.san, passioneret compassionekspert, nørd i neuroaffketiv psykologi og NLP 

– hustru og mor. 

KOM ROLIGT I GANG

Til dig, der gerne vil snuse til compassion og have en blid start på din selvudviklingsrejse

Concept⋆compassion

- vejen til mental umami

Til dig, der gerne vil fremme personlig vækst og velvære, og opnå varige positive forandringer i dit liv

1:1 SESSIONER

Individuelle samtaler med
udgangspunkt i de
udfordringer
DU står midt i.